Laksespyd med citroncreme

4 pers.

Ingredienser

4 laksefileter, skåret i tern
evt. 200 g brosmefileter i tern
2 spsk. olie
1 spsk. citrus grillkrydderi
fintrevet skal af 1 citron
lidt finthakket, frisk rosmarin
salt og friskkvænet peber
1 citron i kvarte

Sauce:
1½ dl creme fraiche
½-1 dl græsk yoghurt
1 tsk. flydende honning
1 tsk. citrus grillkrydderi
fintrevet skal af 1 citron + lidt saft

Serveres med:
små kartofler
friske bønner eller
friskkogt pasta med sukkerærter og lidt hakket kørvel

Fremgangsmåde

Skær fisken i pænt store tern. Bland olien med krydderierne og vend fisken godt heri. Lad det stå i ½-1 time.
Rør den kolde sauce sammen og smag den til, så den har en frisk og mild smag. Sæt fisken på spyd med citronskiver imellem og læg dem på en plade med alufolie. Grill under ovnens grill eller på en almindelig grill. Grill dem i 8-10 minutter.
Spis dem med det valgte tilbehør og lidt friske krydderurter.