Oregano

Beskrivelse:

Oregano er mest kendt til pizza og pastaretter. Bruges i italiensk mad. God til grillretter, kød, fisk og æggeretter.

Prøv den sammen med kinaløg i tomatsalaten eller oven på et gennemskåret flûte gnedet med olivenolie og hvidløg, og derefter grillet til det bliver gyldent.

Velegnet til udplantning.

Dyrkning:

Oregano er en flerårig slægtning til merian. Oregano kaldes også for vild merian, men er vidt forskellige i udseende. Oregano er busket og bliver 30-60 cm. høj. Den får lyslilla eller hvide blomster.

Frøene kan sås på voksestedet i maj for sener at blive priklet ud. Den sås i en muld på en sol beskinnet plads. Jorden må ikke være for våd. Når den prikles ud stilles den med en afstand på 25 cm. Oregano trives også godt i kummer og altankasser.

Gamle planter kan deles ved stiklinger.

Oregano er en af havens kønneste krydderurter og den er populær blandt bier og sommerfugle som godt kan lide den.

Planten bør dækkes til mod frost om vinteren. Evt. med halm eller granris over.

Oregano kan tørres og bevarer en vældig god smag alligevel.