Der var en gang, hvor det eneste mad jeg mente jeg kunne finde ud af at lave, var de der instant nudler man bare skal hælde noget varmt vand hen over. Jeg havde så dårlig selvtillid omkring mine evner i et køkken, at jeg end ikke prøvede at lave andet. Jeg havde derfor en noget usund livsstil igennem min studietid. Det var også dyrt: for jeg gad jo ikke leve af nudler hver eneste dag, så jeg købte tit mad ude. Hele mit studielån i dag er egentligt bare en refleksion af hvor dyrt det er at spise ude, når man kun har en SU at leve på.
Men på mit 3. år på universitetet skete der pludseligt noget. Der hang en plakat for et madlavnings kursus lige udenfor et af lokalerne vi ofte var i på universitetet. Det var rettet imod begyndere, og ville egentligt bare lære os at lave de helt basale retter fra bogen ?God mad, let at lave?. Vi havde rigtigt meget drengehumor på det studie, og plakaten blev hurtigt flået ned og lavet sjov med. Vi grinte over hvor dårlig en bog måtte være, hvis den virkeligt indeholdt god mad der var let at lave, og alligevel havde brug for et kursus ved siden af.
Men der var et eller andet der tiltrak mig ved tanken. Måske var jeg bare træt af nudler? Jeg endte i hvert fald med at sende arrangøren en email og skrive mig op til et madlavnings kursus. I samme øjeblik jeg havde trykket ?Send? begyndte tvivlen at dukke op i min krop. Hvad havde jeg dog gang i? Jeg var sikker på, at jeg var så ringe i et køkken, at jeg ville blive smidt ud af kurset på den første dag.
Men når jeg har lovet nogen at jeg dukker op, så gør jeg det også. Og det er jeg rigtigt glad for i dag. Det var nemlig et genialt kursus, der virkeligt fik givet mig både selvtillid og erfaring i et køkken! Ikke alene begyndte jeg selv at spise bedre: jeg fik også lyst til at servere god mad for mine venner.
Så jeg inviterede gutterne fra universitetet over. De havde været der mange gange før, men der fik vi bare pizza eller noget tilfældigt nede fra grillen. Denne gang serverede jeg hjemmelavet kalve-filet med sauterede grøntsager og en sovs jeg selv havde rørt op fra bunden. De kom der iklædt deres hættetrøjer og med tankerne på friture og sodavand. Jeg havde slet ikke fortalt dem, at jeg havde taget kurset. Jeg kan love dig for, at de blev overraskede ? og på den gode måde! Aldrig har jeg fået så mange rosende ord om min madlavning, og de spurgte straks, om vi ikke kunne gøre det noget oftere!
