Ingredienser
Til agurkesuppe med kinarejer skal du bruge følgende:
- 12 friske kinarejer
- skallerne fra rejerne
- 1 spsk. smør
- 2 finthakkede skalotteløg
- 6 dl god hønsebouillon
- friskkværnet peber
- 1 3/4 faste agurker i små terninger
- 1 1/2 dl cremefraiche 38%
- salt
PYNT:
- 1/2 agurk
Fremgangsmåde agurkesuppe med kinarejer
Pil rejerne, skær en ridse ned langs ryggen, og fjern den mørke tarmstreng. Stil rejerne til side, og kom skallerne i en tør gryde. Damp væden fra skallerne over god varme, tilsæt smør og løg, og sauter, til løgene er klare uden at tage farve. Krydr let med friskkværnet peber, hæld bouillon på, kog op, og lad fonden simre 20 minutter under låg. Sauter agurkerne i lidt smør, si fonden over, og kog, til agurkerne er helt møre, og suppen er kogt ind til 5 dl. Blend suppen, og si den tilbage i gryden gennem en fintmasket sigte. Læg rejerne i, kog op, til de akkurat bliver faste, rør cremefraiche i, og varm op til kogepunktet. Smag til. Anret med lidt frisk agurk i skiver.
TIPS:
Du kan udemærket bruge fjordrejeskaller til denne agurkesuppe. Skyl dem fri for salt og kog dem med i suppen.
Velbekomme.