Køkkener kommer i alle former og størrelser, og man har forskellige budgetter og behov. Men hvis du kun måtte vælge 5 typer af køkkenudstyr til dit køkken, så skal du ? lige meget hvordan dit køkken og budget ser ud – vælge disse. Uanset om du rydder op i dit køkken eller indretter et køkken fra bunden, så er disse 5 genstande virkelig nyttige og værd at bruge penge og plads på:
-
Foodprocessor
Hvis du kun skal have én køkkenmaskine, så bør det uden tvivl være en foodprocessor. I en travl hverdag er denne maskine guld værd, da den har så mange funktioner, samtidig med at den sparer dig en masse tid i køkkenet. En foodprocessor kan både ælte dej, hakke grøntsager og blende smoothies, så du i stedet kan koncentrere dig om de sjove dele af madlavningen. Foodprocessors kan findes i mange forskellige mærker, størrelser og prisklasser, så det er vigtigt at du finder lige præcis den, der passer præcis til dine behov. De kan koste alt fra 300 til 5000 kroner, og kommer med en helt masse forskelligt tilbehør, så det kan være svært at finde rundt i de forskellige varianter. For at finde den helt rigtige vil vi rådgive dig til at gå ned i din nærmeste forhandler, og høre dem til råds.
-
Blender
En blender er et utroligt nyttigt udstyr at have i køkkenet, da den hurtigt kan lave lækre elementer til forskellige retter. Den giver dig mulighed for at lave sundere alternativer, såsom protein shakes, hjemmelavet juice, smoothies og suppe. Hvis du vil have den mest simple variant af blender bør du blot vælge en stavblender, som ikke fylder meget i dit køkken og som er hurtig at vaske op efterfølgende. Hvis du vil have en bedre ? men også dyrere ? blender, kan du gå efter de klassiske blendere. I modsætningen til foodprocessoren bør du kunne finde en blender til lidt billigere penge, men det varierer også en del alt efter mærke og funktioner.
-
Håndmixer
Et andet uundværligt køkkenudstyr er håndmixeren, som du helt sikkert får brug for hvis du bager meget, men også blot til at lave en let flødeskum til specielle lejligheder. Det er et lille udstyr, der ikke fylder meget, og som både kan piske cremer, kageblandinger og meget mere.
-
Mikrobølgeovn
Uanset om du elsker at lave mad eller lever af halvfærdige retter fra supermarkedet, så er en mikrobølgeovn blevet en vigtig del af nutidens køkken. Mikrobølgeovnen er let at bruge, og er særdeles effektiv til at varme både hjemmelavede retter fra dagen før eller frosne pizzaer fra supermarkedet op. Udover at varme mad kan du også lave popcorn, bage muffins-in-a-cup eller koge pasta ? det er kun fantasien, der sætter grænserne.
-
Elkedel
En elkedel er en af de apparater, som du ikke tror er nødvendig, men når du så endelig har den, kan du ikke lade være med at bruge den hele tiden. Ofte kan du komme til at drikke en hel kande kaffe eller te på ingen tid, og så er det altså bare mere hurtigt og effektivt at koge vandet i elkedlen først, hvis du skal lave noget på komfuret.
Så her har du det ? vores bud på de 5 vigtigste ting til dit køkken, som alle bør have.